søndag den 12. juli 2009

Internationale Hamra

En lille sjov historie fra mit arbejde, som egentlig beskriver Hamra ret fint.
Jeg arbejder hver dag fra 7.30 til 4.30, heldigvis tager det mig 4 minutter at gå fra min lejlighed til arbejdet, så jeg behøver ikke stå så tidligt op. Og så er temperaturen en hel del mere udholdelig i morgenstunden end senere på dagen. Jeg er ved at vænne mig til arbejdsgang og stamkunder, og jeg kan rigtig godt lide at arbejde som tjener. Det er rart at kunne give folk en service, som man selv ville sætte pris på, og jeg hører en masse spændende historier og møder mennesker af alle mulige forskellige slags. Bread Republic er et ret artsy-fartsy sted, så der kommer en masse kunstnere, musikere, skuespillere osv.


Den anden dag kom tre unge piger, de var lige ankommet til Beirut, de var meget spændte på det hele, og ville først og fremmest gerne smage libanesisk mad. Jeg måtte skuffe dem med, at vi har et temmelig internationalt cuisine, med spaghettini, bagels og laks på mørkt brød…jeg kunne se skuffelsen i deres øjne, men vi fandt det mest libanesiske på menuen. De gik ud fra at jeg var libaneser, og spurgte løs om alt muligt, og var meget fascinerede af det hele. Jeg nænnede ikke at skuffe dem med at jeg ikke har en eneste dråbe libanesisk blod i mine årer, så jeg sagde så lidt som muligt for ikke at blive afsløret af min accent.


Pigerne ønskede sig deres første rigtige libanesiske måltid, og de måtte vælge mellem italienske specialiteter på menuen serveret af en dansker…åh! Men det er i virkeligheden et rigtig godt billede på Beirut. I hvert fald den del af byen hvor jeg bor - Hamra. Det er et mix af alle mulige kulturer, de fleste taler virkelig godt engelsk og det er i det hele taget et meget internationalt miljø. Faktisk er her utrolig mange danskere! Jeg tror det er en blanding af at det er blevet lidt hipt at rejse her til, at regeringen siden 2003 har allokeret 100 millioner årligt til projekter i regionen gennem Det Arabiske Initiativ og så er Beirut bare et temmelig nemt og komfortabelt sted at bo, så mange regionale korrespondenter har slået sig ned her.


Der er dele af Beirut, som svarer noget mere til de forestillinger jeg havde om Mellemøstlige byer før jeg kom hertil. Og Hamra er for de lidt mere velstående libanesere. Men muligheden for at logge på wireless imens jeg nyder en god cappuccino, den er altså ganske skøn og nødvendig. Det gør det så utrolig nemt at være her, og at jeg ikke føler mig særlig anderledes. At det så er mixet med Manousche-boder (lækker snack, lover at der kommer mad-indlæg senere), minareter, små mezze-restauranter og en libanesisk laid-back stemming – det er nærmest perfekt.


Cornichen igen, det er så dejligt at bo ved vandet















Et lille øko-marked med frugt, grønt, honning, blomster i hjertet af Hamra hver tirsdag.














En Hamra-gade.
















Der er meget street-art i Beirut. Stensils er stort og bryder med de mange mure, det er rigtig flot.

fredag den 3. juli 2009

Fem måneder er forløbet helt utrolig stærkt. Det er nærmest uforståeligt at jeg har nået at læse et helt semester siden jeg tog afsted i januar. Det har været fem gode måneder, jeg har læst 5 kurser på universitetet om politik i Libanon, politik i den arabiske verden, konflikthåndtering i Mellemøsten, politisk teori og så har jeg prøvet at lære arabisk.
Der har været meget at se til, meget tid er gået med at læse, og jeg har nydt endelig at kunne fordybe mig i denne region som interesserer mig så meget, og har fået lappet en masse huller i min viden. Jeg synes dog ikke at jeg er blevet mindre
forvirret med hensyn til politiske relationer og strategier, snarere tvært imod er der blevet åbnet op for nye forvirrende elementer. Eksamerne var skriftlige, og jeg skrev 4 essays om forskellige emner, det var tidskrævende, men også utroligt spændende. Arabisk er lidt svært, men meget motiverende at lære når man kan øve sig i taxien, skønt Beirut nu ikke er det mest oplagte sted at lære arabisk. Det er en meget international by hvor de fleste snakker enten fransk eller engelsk. Men det går fremad.







Her er et view over mit campus - der er stærk konkurrence til marken i Trekroner!






Beirut er delt op i Øst og Vest, den kristne del af befolkningen bor hovedsageligt i Øst Beirut, og den muslimske i Vest. Jeg bor i Hamra, det ligger i Vest Beirut, det er også her universitetet ligger, og jeg har haft ti minutters gang til skole. Her er meget studiemiljø, mange dejlige cafeer, butikker og alt man behøver. Jeg bor i en stor og dejlig lejlig
hed, to værelser, to badeværelser, køkken, stue og ……. 5 balkoner! Jeg deler den med en svensker som også har studeret et semester her.








Hamra ligger ganske tæt ved Middelhavet, her er den dejlige corniche som jeg har vandret og løbet langs untallige gange.





Nu er universitetet slut for dette semester, jeg har holdt ferie i to uger, med besøg fra Danmark af min dejlige veninde Hanne. Men nu er det slut med afslapning og dasning ved stranden osv. Jeg er begyndt at arbejde. Jeg skal arbejde fuld tid på en café her i Hamra i juli og august, og det betyder 6 dage om ugen i 9 timer.
Stedet hedder Bread Republic, vi sælger rigtig godt brød, skønne kager og meget lækker mad. Det er hyggeligt at prøve den slags job, jeg har kun været der i en uge, så alle mine aftener går med fødderne i koldt vand og absolut ingen aktivitet, hverken fysisk eller mentalt! Men jeg skal bare lige vænne mig til en ny rytme.
Jeg havde oprindeligt en returbillet den 29. juli, men jeg har valgt at blive her længere. Jeg har lyst til at lære mere arabisk, og til at have mere tid til at være her i Beirut. Der var valg i juni, og det skal blive spændende at følge den politiske fremtid for landet på tæt hold. Jeg fortsætter mine studier på RUC, men læser det næste semester som fjernstuderende, så jeg sender opgaver hjem og skriver et projekt hernede fra alene. Jeg er spændt på hvordan det skal gå, fortrøstningsfuldt er det, at hvis det bliver for svært så kan jeg tage til Danmark i løbet af efteråret.
Ligenu nyder jeg bare at være her.

Det var en lille introduktion til mit liv her. Jeg vil følge op med små historier som tiden går.





Første arbejdsdag på brødrepublikken, hyggeligt lille sted