Jeg arbejder hver dag fra 7.30 til 4.30, heldigvis tager det mig 4 minutter at gå fra min lejlighed til arbejdet, så jeg behøver ikke stå så tidligt op. Og så er temperaturen en hel del mere udholdelig i morgenstunden end senere på dagen. Jeg er ved at vænne mig til arbejdsgang og stamkunder, og jeg kan rigtig godt lide at arbejde som tjener. Det er rart at kunne give folk en service, som man selv ville sætte pris på, og jeg hører en masse spændende historier og møder mennesker af alle mulige forskellige slags. Bread Republic er et ret artsy-fartsy sted, så der kommer en masse kunstnere, musikere, skuespillere osv.
Den anden dag kom tre unge piger, de var lige ankommet til Beirut, de var meget spændte på det hele, og ville først og fremmest gerne smage libanesisk mad. Jeg måtte skuffe dem med, at vi har et temmelig internationalt cuisine, med spaghettini, bagels og laks på mørkt brød…jeg kunne se skuffelsen i deres øjne, men vi fandt det mest libanesiske på menuen. De gik ud fra at jeg var libaneser, og spurgte løs om alt muligt, og var meget fascinerede af det hele. Jeg nænnede ikke at skuffe dem med at jeg ikke har en eneste dråbe libanesisk blod i mine årer, så jeg sagde så lidt som muligt for ikke at blive afsløret af min accent.
Pigerne ønskede sig deres første rigtige libanesiske måltid, og de måtte vælge mellem italienske specialiteter på menuen serveret af en dansker…åh! Men det er i virkeligheden et rigtig godt billede på Beirut. I hvert fald den del af byen hvor jeg bor - Hamra. Det er et mix af alle mulige kulturer, de fleste taler virkelig godt engelsk og det er i det hele taget et meget internationalt miljø. Faktisk er her utrolig mange danskere! Jeg tror det er en blanding af at det er blevet lidt hipt at rejse her til, at regeringen siden 2003 har allokeret 100 millioner årligt til projekter i regionen gennem Det Arabiske Initiativ og så er Beirut bare et temmelig nemt og komfortabelt sted at bo, så mange regionale korrespondenter har slået sig ned her.
Der er dele af Beirut, som svarer noget mere til de forestillinger jeg havde om Mellemøstlige byer før jeg kom hertil. Og Hamra er for de lidt mere velstående libanesere. Men muligheden for at logge på wireless imens jeg nyder en god cappuccino, den er altså ganske skøn og nødvendig. Det gør det så utrolig nemt at være her, og at jeg ikke føler mig særlig anderledes. At det så er mixet med Manousche-boder (lækker snack, lover at der kommer mad-indlæg senere), minareter, små mezze-restauranter og en libanesisk laid-back stemming – det er nærmest perfekt.
Cornichen igen, det er så dejligt at bo ved vandet
Et lille øko-marked med frugt, grønt, honning, blomster i hjertet af Hamra hver tirsdag. 
En Hamra-gade.
Der er meget street-art i Beirut. Stensils er stort og bryder med de mange mure, det er rigtig flot.
Åh, ja. Kærlighed til Hamra! Bravo.
SvarSlet