Koncerter i Libanons ruiner
Det tredje indlæg på min blog handler om et par af Libanons veletablerede sommerfestivaller.
Jeg var d.18 juli til koncert i Beiteddine med serbiske Emir Kusturica and his No Smoking Orchestra. Koncerten blev afholdt i et meget smukt palads som blev bygget i 1804 da Libanon var en del af det Osmanniske rige. Jeg har et par billeder som giver en fornemmelse af hvilken oplevelse det var at sidde der i paladset. Forestil jer en lun sommeraftenluft og en masse glade mennesker.

Det var en god oplevelse, vejret i Beirut er for tiden nærmest uudholdeligt, det er simpelthen så varmt og fugtigt, så det er skønt at komme lidt op i bjergene om aftenerne og mærke en kølig brise. Kusturica og hans orkester lavede et rigtig godt show, og skabte en fest nede foran scenen, og på scenen. Hvis man er til Balkan-musik, så kan det virkelig anbefales!
Ugen efter var jeg til koncert i Byblos, en lille fiskerby 40 min. nord for Beirut. Det siges at være den ældste kontinuerligt beboede by i verden, spor viser helt tilbage til ca. 5000 fvt. Her er nogle ret fantastiske ruiner og en lille havn. Scenen var bygget på land, og tilskuerpladserne ude i vandet. Så under hele koncerten havde vi udsigt over de oplyste ruiner og byen.
Der var tre koncerter i træk; Den første var med Gonzales, en canadisk pianist, han var rigtig dygtig og det var stemningsfyldt. Men han synes at musik kun er rigtig musik når det spilles i mol, vores lalleglade vestlige musikstil er ren muzak…han var lidt irriterende. Bagefter var det CocoRosie. Det var en rigtig fed oplevelse, jeg har hørt dem før i København, men under disse omstændigheder var det aldeles fantastisk. Det er to New Yorker piger, som skaber et fantastisk lydunivers, med brug af alle mulige mærkelige ting og en levende Beat Box i stedet for et trommesæt. Tilsidst var det noget libanesisk tecno som vi smuttede fra, det levede ikke rigtig op til det foregående, og efter at have spenderet hele dagen i solen på stranden var vi også ganske trætte. Der er masser af andre muligheder for musikalske oplevelser i denne tid, både traditional musik og dans og alle mulige gæster udefra.
Jeg havde lyst til at skrive om disse oplevelser fordi jeg er ret begejstret over hvormeget alle de smukke og stemningsfyldte lokationer rundt omkring i landet bliver udnyttet, og det er nogle ret prominente kunstnere som spiller. Det er måske også en af grundene til at Beirut i New York Times blev kåret som nr.1 by, på besøgsværdige byer! Turismen er alene siden maj steget med 29% i forhold til sidste år, så turister er åbenbart mere og mere trygge ved at kommer her. Det er jo skønt. Det mærker jeg også på mit arbejde på cafeen, hvor der kommer en masse turister, jeg oplevede endda idag at jeg så et argentinsk par som jeg kunne kende fra et besøg på cafeen som jeg kunne høre sagde på spansk: “Hey…det er hende fra Bread Republic er det ikke?” Hæ hæ…det føltes ganske sjovt. Det var alt for denne gang, jeg vender snart tilbage med mere nyt hernedefra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar