Libanon, der på mange områder er et udviklet land, har ikke en fungerende energisektor. Alligevel lægger lovgivning forhindringer i vejen for produktion af alternativ energi.
Trods politiske problemer og gentagende konflikter i det lille land i Mellemøsten er den økonomiske udvikling positiv. På nogle punkter er Libanon langt forud for sine regionale naboer, men når lyset slukker, og man mærker den prompte effekt af luftkølingsanlæggene som slår fra, kan man godt blive i tvivl om, hvor bæredygtig Libanons udvikling er.
Cafeer, restauranter og velhavende libanesere har normalt generatorer, der slår til straks den offentlige forsyning slår fra. Derfor kan man godt bo i Beirut med konstant energiforsyning, men prisen er høj. I gennemsnit betaler hver libaneser 25 procent udover deres el-regning til staten for at have generatorer – som giver ekstra udgifter for forbrugerne og udleder en stor mængde CO2.
Årsagen til disse strømafbrydelser er, at den statsejede energidistributør, Electricité de Liban (EdL), ikke har kapacitet til at generere energi nok. De elværker, som står langs Libanons kyster, er fra før krigen og bliver ikke anvendt hensigtsmæssigt.
Halvfems procent af Libanons energi er genereret på olie. Da Libanon er et af de få lande i Mellemøsten, der ikke henter olie op fra undergrunden, er landet afhængigt af import af olie fra regionale naboer. Det skaber et temmelig ugunstigt afhængighedsforhold for Libanon, og giver staten store udgifter.
Flere eksperter ser et åbenlyst alternativ til Libanons afhængighed af olie og den ringe forsyning af energi. Libanons beliggenhed med Middelhavet på den ene side og et stort syrisk ørkenområde på den anden skaber gode muligheder for vindenergi. Udnyttelse af landets 3.000 timers sol årligt ville ligeledes kunne bidrage til energi-forsyningen.
Paradoksalt nok fastholder lovgivning Libanon som afhængig af olie. Mulighederne for udvikling af vedvarende energi er få, men der er ildsjæle og entusiaster i landet, som alligevel kæmper for en økologisk og bæredygtig udvikling.
Et økologisk kollektiv
Drømmen om udvikling af vedvarende energi og en større bevidsthed om udnyttelse af naturressourcer, genbrug og økologi fik Karim al Khatib til at etablere sit økologiske kollektiv Ecovillage i Libanons Shouf-region tilbage i 2004. Projektet startede som et eksperiment.
Karim og nogle venner, alle aktivister i Greenpeace, fik lov at bruge et stykke af Karims forældres jord til at afprøve forskellige metoder at generere alternativ energi på. Flere venner kom til, og det skabte et behov for generering af mere electricitet, storkøkken og overnatningsmuligheder. Idag har Ecovillage 4 bambushytter og 3 under konstruktion, ifølge Karim de mindst CO2-udledende konstruktioner på planeten.
Ecovillage har idag udvidet med et stort økologisk landbrug, en citronlund, og de har netop investeret i endnu et stort stykke jord, hvor de vil udvide både landbruget og mulighederne for at indlogere folk i længere perioder.
Al energi, som anvendes i Ecovillage, er selvgenereret, dels via vandkraft genereret fra den nærliggende flod og dels gennem sol- og vindenergi.
Hver uge kommer skoleklasser til Ecovillage for at blive undervist i økologi og alternativ energi.
“Vi libanesere er aldrig blevet uddannet i genbrug og bæredygtig energi og den slags. Det kan ikke blive ved med at gå, så vi starter med børnene. De er fremtiden, og det er essentielt, at de lærer at håndtere de miljømæssige udfordringer fremtiden uundgåeligt byder på”.
Libanesisk lovgivning forbyder egenproduktion og distribution af energi. Hvis man har mulighed for at være koblet på det statsejede netværk, så er man forpligtet til dette.
Ecovillage er på grund af sin afsides beliggenhed ikke på den nationale ledningsnet, og kan derfor ganske lovmæssigt generere egen energi. Dog er staten i gang med en udvidelsesproces af elnetværket, så inden længe kommer dette til at inkludere Ecovillage, som vil være nødsaget til at koble sig på det nationale net og altså forhindrer 100 procent selvforsyning.
Karim undrer sig over statens modvilje, og håber at Ecovillage kan finde en måde at omgå lovgivingen og forblive selvforsynende. Han er optimist og tror, at en stigende bevidsthed på energi området før eller siden vil medføre politiske tiltag.
”Hvordan man end vender og drejer det, så rykker et seriøst behov for en erstatning af olie som hoved-energiforsynings-kilde tættere og tættere på, og dette behov vil kun vokse. Det er politiske tiltag, som skal komme oppefra. Vi presser på, fra hvor vi står og tror på, at der før eller siden må komme en politiker i parlamentet som bekymrer sig tilstrækkeligt om disse ting og kan give rum for udvikling af en alternativ energi-sektor”
Dette er den første af fire artikler, skrevet på baggrund af sommerens ophold i Libanon. De vil blive udgivet på u-landsnyt.dk i løbet af september - http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/03-09-10/bambushytter-i-libanons-bjerge-skal-skabe-bevidsth
Ingen kommentarer:
Send en kommentar