Libanon arresterer bloggere - debatten fortsætter

I Juli blev tre libanesere arresteret for at poste negative kommentarer om landets præsident Michel Suleiman på deres Facebook-profiler. Denne episode satte gang i det libanesiske bloggermiljø, og adskillige udtrykte gennem virtuelle tilkendegivelser og underskriftindsamlinger stor utilfredshed med sagens forløb.

“Hvad er der blevet af den ytringsfrihed, vi altid har været så stolte af?” skrev en oprevet blogger.

Der blev henvist til brud på både menneskerettigheder, og den libanesiske konstitution.

De tre unge mænd som fornærmede præsidenten, blev hurtigt løsladt, og de venter nu på deres retssag, Løsladelsen betragtes af det libanesiske online-fællesskab som en sejr over landets efterretningstjeneste, som trængte ind i Cyberspace og ville forhindre de unge i at udtrykke deres holdninger.

Det er overraskende, at en sådan hændelse finder sted i netop Libanon, som i årtier er blevet hyldet for sin frie, direkte og kyndige presse i en ellers stærkt censureret region.

“Episoden med Facebook-fængslingerne viser, at overvågningen i Libanon er konstant – du kan fornærme folk, men du kan ikke gøre det ubemærket” siger Samer Karam.

Samer er aktiv indenfor det libanesiske blogging- og web 2.0 miljø. Han tager Facebook episoden alvorligt og mener, at den er udtryk for en upassende indblanding i online fora, og at den sætter en bekymrende præcedens. Men når det er sagt, mener han ikke, at det indikerer en særlig aktuel udvikling mod strammere overvågning. Der forekommer ofte fornærmelser af regerings-repræsentanter på blogs, Facebook og Twitter.

“Disse unge mænd havde ikke deres “wasta” (kontakter) i orden og det havde konsekvenser”. Episoden vil ikke få Samer til at tænke mere over, hvad han poster på sin blog, end han har gjort tidligere.

Blogging Beirut

Samer oprettede Bloggingbeirut.com i 2006. Den virtuelle kommunikation var på sit højeste under 33-dages krigen mod Israel den sommer, og i denne periode indtog Libanons bloggere for alvor scenen og skabte en platform for diskussion. Blogger-aktiviteten faldt markant, da krigen var overstået, men Bloggingbeirut har stadig mange besøgende.

Diskussionerne på bloggen handler om alt fra fodbold til korruption og skønhedsoperationer. Samers erfaring fra både hans egen og blogs generelt er, at libaneserne ikke er bange for at sige, hvad de mener. De indlæg, som bliver skrevet, udtrykker ofte stærke holdninger.

Samer selv stræber efter en vis neutralitet. Han har i længere tid blogget under et alias – mestendels fordi slægter og sociale strukturer gør Libanon til et mini-samfund, hvor alle kender alle på deres efternavne. Samer ønsker ikke, at hans familie skal stå til ansvar for hans kampagner. Men på trods af anonymitet er det alligevel gentagne gange lykkedes den libanesiske efterretningstjeneste at finde frem til hans person, når de har haft problemer med hans aktiviteter. Der er ingen tvivl om, at der bliver holdt styr på, hvad der foregår.

En anden populær blog er Qifa Nabki – en blog om libanesisk politik, historie og kultur, skrevet af Elias Muhanna. Han opdaterer regelmæssigt og har tydeligvis mange faste og debatlystne læsere.

Meget aktuel er den forestående domstol, der skal dømme de tiltalte for mordet på premierminister Rafiq Hariri i 2005. Sagen bliver diskuteret heftigt på bloggen. Qifa Nabki lagde den 30. juli forslag til informationskilder i denne sag på sin blog. Dagen efter var der 40 tilbagemeldinger, spørgsmål og debatindlæg fra ivrige læsere.

Dette understreger et behov for, og en lyst til, at udtrykke sig og debattere blandt libaneserne. Facebook-episoden synes ikke at have lagt en dæmper på den. Følgende kommentar til arrestationen af de tre unge mænd blev lagt på Qifa Nabkis blog:
“Dette er en sørgelig begivenhed for ytringsfriheden og udtryk for, at en præsident grundlovsstridigt kan ignorere de ideer, som han upålideligt taler om konstant. Der er ingenting at diskutere i denne sag... Regeringen må trække arrestationen tilbage. Det er den eneste mulighed”.
Denne kommentar er fulgt af en række opråb fra vrede læsere, som ikke vil finde sig i regeringens indblanding. Lovmæssig ytringsfrihed eller ej – libaneserne er ikke lige sådan at lukke munden på.