Start ved AUB og følg vejen som løber på højre side af universitetet, denne vej fører hele vejen gennem Down Town til martyrpladsen og der spændende ting at se på undervejs. Når man krydser martyrpladsen, krydser man samtidig den grønne linie som opdeler byen mellem Vest og Øst. Denne linie markerer opdelingen mellem den muslimske befolkning i vest og den kristne front i øst under den libanesiske borgerkrig 1975-1990.
Den grønne linie er ikke gældende længere og befolkningen er mere blandet nu, men man kan stadig mærke et skift når man går fra vest og ind i øst. Der er flere kirker end moskeér og den franske indflydelse er en del tydeligere på den kristne side af byen. Der er mange bygninger i fransk kolonistil og flere har fransk som deres andetsprog fremfor engelsk. Frankrig har haft en stor interesse i Libanons udvikling, og har støttet den kristne befolkning gennem tiden. Fra Anden Verdenskrig og frem til 1943 var Libanon under fransk mandat, og trods uafhængighed er der fortsat stærke forbindelser landene imellem.
Fra Gemmayzee fortsætter vejen ligeud helt ned til floden (flod er så meget sagt…det et meget sølle lille afløb) og på den anden side af broen ligger Bourj Hammoud som er det armenske kvarter.
Der er en omkring 150.000 armenere i Libanon, og bydelen er et lille armenien – et andet sprog, nye kullinariske specialiteter og endnu en ny og anderledes oplevelse. Her er en masse muligheder for at gøre sine indkøb af tøj, sko, køkkenredskaber, mad og alt mulig andet. Og et must er naturligvis de armenske specialiteter soujouk, basterma og makanek – armenske pølser og skinker som smager virkelig godt i sandwich.
Når man nu alligevel er i denne ende af byen, bør man gå videre til Jisr el Wati, her ligger Beirut Art Center. Det er en lille kunst-hal med libanesisk samtidskunst. BAC åbnede i januar 2009, omkring samme tid som jeg ankom til Beirut første gang og det har været sjovt at følge etableringen og udviklingen af stedet.
De, i begyndelsen, meget simple kunst-udstillinger er nu udvidet med en lille butik, en café med tagterrasse, mediatek og en masse filmvisninger, foredrag, koncerter og debatter. Det er bestemt et besøg værd – læs om det på www.beirutartcenter.org
Udstillingen frem til 9 september er den første solo-udstilling i Libanon med palæstinensiske Mona Hatoum som er opvokset i Beirut. Hendes udstilling “Witness” dokumenterer kunstnerens opvækst under den libanesiske borgerkrig. Værket som udstillingen er opkaldt efter er en miniature udgave af det monument som står på Beiruts martyrplads. Miniaturen er af porcelæn og med skudhuller og revner står det som vidne til den 15 år lange krig.
Turen tilbage til Vest kan med fordel tages gennem de sydligere områder i Beirut. Her synes jeg stemningen minder mere om Cairo eller Damaskus end den franske landsby-stemning i Ashrafiyye og Gemmayzee. Her er minareter der synger, markeder, vandpibecafeer og en masse mennesker! Jeg kan rigtig godt lide at gå omkring i disse kvarterer, der er andre dufte og en anden stemning.
Det er Beiruts mange ansigter som gør det til så fascinerende et sted, så mange indtryk og oplevelser samlet lige dér. Men når det er sagt, så er disse forskellige ansigter også et udtryk for en stor ulighed i befolkningen. Der er langt mellem de smarte unge libanesere som sidder på caféerne i Hamra og Ashrafiyye og til de store familier som er presset sammen i en små faldefærdige lejligheder i Beiruts udkant. Det ene er ligeså meget Libanon som det andet, og det hele skal regnes med hvis man vil danne sig et indtryk af landet.
Tilbage Vest over og man havner i Hamra. Husk gode vandresko til denne tur – det er noget af en marathon. Men jeg synes den giver et godt indtryk af byen, og man kan jo snyde og tage en taxi hér og dér.
God tur!
Og lige en reklame og anbefaling: Tjek dette link www.bebeirut.org/walk.html - min gode ven Ronnie guider flere walking-tours om ugen rundt i Beirut. Han kender til en masse spændende historier og det er en rigtig god oplevelse! Starter man med en af hans ture, er man virkelig rustet til at udforske videre på egen hånd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar