Her kommer druser-familier ned fra bjergene og sælger deres juice, bønder fra Beiruts omegn sælger deres grøntsager og frugt, kunstnere kommer fra hele landet med deres håndværk og madmødre byder på smagsprøver på alverdens libanesiske specialiteter. Det hele er lidt dyrere end normalt, og noget af det er lige lovlig sundt...efter min mening smager falafel nu bedst når det er dybstegt og det samme gælder for flere af de andre lokale lækkerier. Men det er altid en dejlig oplevelse at besøge markedet.
Souk el tayyeb er det første Farmers Market i Libanon, og den bagvedliggende idé er at skabe et forum for bønder og producenter som deler en følelse af ansvar og respekt overfor natur, miljø og mennesker – på tværs af religion og sekteriske forhold. De er “Libanons forenede bønder”.
Udover det ugentlige marked i Beirut og rundt om i Libanon, arrangerer folkene bag Souk el tayyeb workshops for børn og voksne for at styrke den økologiske bevidsthed og de har udarbejdet et curriculum til brug i skolerne, der er erfarings-udveksling bønderne imellem og madfestivaller rundt om i landet for at promovere lokale traditioner og specialiteter.
Souk el tayyeb er et soleklart eksempel på en stor økonomisk ulighed i Libanon, med en gennemsnitlig libanesesisk indkomst, er der bestemt ikke råd til at købe ind på markedet. Det skal man huske på, men alligevel nyde et besøg på en varm lørdag formiddag.
Spirende udvikling
På min gåtur fra Hamra til downtown var det tydeligt at se hvordan den stabile udvikling i Libanon har smittet af på internationale investeringer og den rige klasses økonomiske forhold.
Nye cafeer og kæder er skudt op på mangt et gadehjørne siden jeg forlod Beirut i December sidste år. Starbucks har udvidet, Dunkin Doughnuts har fået en ekstra filial i Hamra, den amerikanske kæde Caribou Coffee står til at åbne – og minsandten om ikke H&M ligeledes har gjort sit indtog! Der har ellers nærmest været et dansk monopol på både mejeriprodukter og mode i Hamra – Arla, Jack&Jones og Vero Moda er ganske store hernede – men nu er svensken kommet på banen, og der går endda rygter om IKEA!
I Verdensbankens rapport over forholdene for investeringer i alverdens lande fra 2010 er Libanon placeret som nr. 108 ud af 183 lande, En del af baggrunden for de ufordelagtige forretningsforhold er ifølge rapporten politisk og økonomisk ustabilitet, korruption, uigennemsigtighed og ringe infrastruktur (Se hele rapporten her)
Gennemførelse af parlamentsvalg på fredelig manér i juni sidste år, økonomisk fremgang og stigende turisme synes at skabe håb om en fredelig fremtid og tiltrækker investorer. Det er jo umiddelbart positivt, men som min gode ven Ali sagde forleden:
“Hele verden vil gerne blande sig i Libanons udvikling, men det nytter ikke når der ikke er intern sammenhæng og folket er splittet mellem sekter og slægter. Økonomisk, politisk og social udvikling er nødt til at komme indefra”.
Ali har en pickles-business og er på Souk el tayyeb for at sælge sine pickles hver lørdag. Vi mødtes for et års tid siden i Saida, syd for Beirut, og faldt i snak. Jeg stødte på ham igen i lørdags på markedet, og han inviterede mig på besøg hos hans familie i Nabatiye (også i Syd) i næste weekend. Her bliver der meget mere tid til at høre hans bud på en økonomisk og politisk bæredytig udvikling af Libanon. Det glæder jeg mig til, og jeg bringer naturligvis guldkorn videre.
Hey Marie,
SvarSletJeg saa at du havde linket til en rapport om oekonomi og investering i Libanon. Det fik mig til at minde mig selv om noget af det mest absurde heromkring, og meget usagt. Den stoerste diaspora-gruppe vi har i Sierra Leone er libanesere - nok baade 2. og 3. og sikker endnu flere. De taler i hvertfald mere Krio en Engelsk. Men langt langt stoerstedelen af al forretning, alt fra koebmaend til guld og diamanteksportoerer, ejes af Libanesere. Og de er overhovedet ikke saerlig populaere. De lever et mafia-agtigt liv her, og skulle efter sigende vaere endnu mere dominerende i Liberia. Det er hoejst besynderligt og staar selvfoelgelig i staerk kontrast til et skoent marked fyldt med dejlige varer. Her er det naermest saadan at man faar en underlig bismag i munden hver gang man handler fordi man ved at pengene man langer over disken hoesjt sandsynligt aldrig kommer i naerheden af statskassen i form af skatter og afgifter, men paa gelaende vis ryger ud af landet. Kunne vaere interesant hvis du moedte nogen med forbindelser til Sierra Leone. Jeg kunne i hvert fald helt vildt godt taenke mig at finde ud af hvad pengene ryger hjem til. Her er der desvaerre ikke ret store chancer for at de nogensinde ville fortaelle mig noget + at meget faa i virkeligheden taler med libanesere, de taler heller aldrig med nogen - kun i korridorerne naar der indgaaes aftaler og skrives kontrakter - groft sagt! Anyway, bare lige et maerkeligt element i verdensoekonmien som jeg ikke kan greje.
Anders
Hej Anders
SvarSletTak for din kommentar! Det er spændende, og også skræmmende hvad du skriver! Jeg snakkede lige med en mand forleden som netop stolt sagde: Det er libanesere som sidder på en stor del af forretningen i mange lande i Afrika! Jeg vidste ikke at det var så markant i sierra Leone, jeg vil se om ikke jeg kan finde nogen der ved noget.
Libanon har jo virkelig en stor diaspora. Rundt om i verden er der er omkring 18 millioner mennesker af libanesisk afstamning, og det er altså kun 4 af dem som bor i Libanon! Den største gruppe bor i Brasilien (7-8 mil mener jeg) og en rigtig stor del bor i Vestafrika.
90 % af Libanons økonomi stammer fra penge som sendes til landet fra rundt om i verden! Jeg kan sagtens forestille mig at der sker rigtig mange lyssky sager som dem du beskriver. Libaneserne er kendt for at være handelsmænd og temmelig skruppelløse på det område.
Jeg vil se om jeg kan finde nogen der ved noget specifikt om forbindelser til Sierra Leone, og vende tilbage til dig!
Knus Marie
Hej Marie,
SvarSletJeg skriver, fordi jeg selv overvejer at søge ind på American University of Beirut om et år som gæstestuderende på et enkelt semester. Jeg læser pt antropologi i København, og efter at have læst på AUBs hjemmeside, har jeg fået et rigtigt godt indtryk af universitetet. Derudover har jeg hørt en masse gode ting om Beirut, og har længe haft lyst til at lære byen at kende.
KU har desværre ingen udvekslingsaftale med AUB, så jeg ville selv skulle stå for alt det praktiske. Derfor har jeg en del spørgsmål - hvis du har tid og lyst til at svare på nogle af dem, ville det være rigtigt dejligt, hvis ikke er det fuldt forståeligt!
Først og fremmest vil jeg høre om dit generelle indtryk af universitetet - levede det fagligt og socialt op til dine forventninger? Det virker som et ret internationalt miljø, men stadig med en masse libanesiske studerende. Var det let at få venner, både lokale og internationale?
Og så har jeg lidt svært ved at gennemskue deres kredit-system - hvor mange kreditpoint svarer til 1 semester? Og ved du, om man skal følge kurser indenfor det samme institut, eller er det muligt at kombinere evt. kurser fra antropologi med kurser fra politologi? Mit primære interesseområde er international politik, læste du selv international politik dernede, eller har du hørt noget om disse kursers standard gennem andre studerende?
Jeg taler ikke et ord arabisk (endnu!) - er det en stor hindring for at starte på AUB eller for at flytte til Beirut i det hele taget?
Okay, det var vist det hele! På forhånd tusind tak for hjælpen! (Og igen: hvis du ikke kan overskue at svare, er det bare helt i orden...)
Mvh Lisbeth Rasch